Ufo & Yepha "Uendeligt �jebliik" |
Morgenhimmelen smiler fra r�d til bl� pastel. Ligger p� ryggen i sandet ved vandet, bare mig selv. Og vinden hvisker til mig, fort�ller kloge ting. Rusker i mit h�r, og skubber til en m�ges vinge. Og solen bryder stille frem fra under verdens kant. Og sender varme kys der smelter selv en h�rdet mand. Og lover liv og lys og lyst, til alle os ynkelige. Jeg st�r i midten af det hele og nyder symfonien. Og helt inderst inde, aller dybest nede. Ligger en lille dreng og tigger mig, lad lyset lede. I stedet for at krybe af sted, i k�lderskakter. En m�rk underverden, hvor rutineslag vist t�ller takter. Det kunne jeg selv have sagt mig, men mit syn var sl�ret. Og er det igen i morgen, n�r sjask og sjap g�r byen pl�ret. Men lige nu er mit syn forst�rret, sk�rpet. Som om jeg pludselig, ser alting klart i hjertet. Omkv�d Det er morgensure bilister, der dytter i k�en. Det er iskold syreregn, det er sydom i s�en. Det er pisgule, sjaskv�de, gennembl�dte bybusser. Den morgenbodega, folket der drukner dagen i nye sjusser. For t�t multietnisk vakuumpakket blokke af beton. Helt ude hvor borgerskabet vist nok er vendt om. Det er de fortabte, det er de fors�mte. De der var d�mt til at tabe, f�r det begyndte. Et uendeligt �jeblik. Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret v�k. Det rammer p� mit svageste sted, og jeg overgiver mig. �nsker bare det m� tage mig med. Et uendeligt �jeblik. Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret v�k. Det rammer p� mit svageste sted, og jeg overgiver mig. �nsker bare det m� tage mig med. Vers 2 Nattehimmelen tysser s� rolig fjern og bl�. Med millioner, nej milliarder af stjerner p�. Og alle blinker til mig, glimter og skinner klart. Lyser for evigt, jeg kom i g�r og forsvinder snart. Sikke historier de kan, hvis bare man kunne det sprog. Og duggen gr�der for mig, falder p� mit �jenl�g. Indtil jeg falder hen, og dr�mmer stjernes sang. Jeg ved de venter p� mig, ved jeg var derude engang. Og det g�r ondt et sekund, men jeg b�rer ingen nag. S� stille at jeg fornemmer, natsv�rmernes vingeslag. Fornemmer tyndekraften slipper sit tag. I mit sind og min sj�l, og kroppen ligger tilbage. Og s� stikker jeg af, tilbagel�gger lys�r. Ingen fysikker kan b�re de uendeligheder jeg krydser. Og helt inderst inde, aller dybest nede. Ligger en lille dreng og ler, fordi vi tog af sted. Omkv�d V�k fra morgensure bilister, der dytter i k�en. Fra iskold syreregn, fra sydom i s�en. Fra pisgule, sjaskv�de, gennembl�dte bybusser. Fra morgenbodega, folket der drukner dagen i nye sjusser. Fra t�t multietnisk vakuumpakket blokke af beton. Helt ude hvor borgerskabet vist nok er vendt om. Fra de forpinte, fortvivlede, forkvaklede. De der venter et helt liv, p� lotto-miraklet. Et uendeligt �jeblik. Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret v�k. Det rammer p� mit svageste sted, og jeg overgiver mig. �nsker bare det m� tage mig med. Et uendeligt �jeblik. Livet der var et ganske kort sekund, nu er det faret v�k. Det rammer p� mit svageste sted, og jeg overgiver mig. �nsker bare det m� tage mig med. Lyric from www.lyricmania.com |