Finn Kalvik "Strofe med vinden" |
Dengang jeg levde, sa den d�de kvinnen Da var jeg bare jeg og ingen annen N� er jeg havet, himmelen og vinden Du f�ler stryker deg s� svalt om pannen Jeg elsket deg nok, men jeg s� deg ikke Jeg var meg selv for heftig og for meget N� ser jeg p� deg med det store blikket Som solen modner kornet med p� neget Det var for trangt i rommet og i tiden Men d�den er s� �pen og s� stille Og alt har hendt for lenge lenge siden Av disse altfor mange ting jeg ville Og n�r du kommer etter, hvisket kvinnen, Da skal jeg vente i den svimle svingen Bak havet og bak himmelen og vinden, Der vi skal v�re evige og ingen Lyric from www.lyricmania.com |